Kommunikationsgruppen

Kommunikationsgruppen

Kommunikationsgruppen har til opgave at synliggøre det store stykke arbejde, som de frivillige i Røde Kors Hovedstaden udfører.

Vi arbejder bredt med kommunikation og har som klar ambition at være aktuelle og vedkommende - uanset om vi fortæller historier på Facebook, skriver nyheder til vores hjemmeside, pitcher idéer til lokalpressen eller deler et godt billede på Instagram.

Som frivillig skal man have et skarpt øje for journalistik og kommunikation og være god til at jonglere med platformene: Er du eksempelvis ude og interviewe en frivillig, mens der opstår muligheden for et godt billede til vores Instagram - så tag endelig billedet og lad os bruge det.

Vi er organiseret i de følgende grupper:

  • Skribentgruppen - som skriver artikler til vores hjemmeside
  • Social medie-gruppen - som har fokus på vores Facebook og Instagram.
  • Web-gruppen - som udvikler og vedligeholder vores hjemmeside.
  • Foto-gruppen - som samarbejder med skribenterne samt tager gode genrebilleder, vi kan bruge i forskellige sammenhænge.
  • Grafik-gruppen - som understøtter resten af aktiviteterne i Hovedstaden med grafiske produktioner, pjecer mm.
  • Video-gruppen - som producerer videoer der kan blive brugt på forskellige platforme.

Vi leder altid efter dygtige folk - journalister, fotografer, grafiske designere, SoMe-troldmænd, videomagere mm. - så kontakt os gerne, hvis du vil være med!