Besøgstjenesten for psykisk sårbare

Besøgstjenesten for psykisk sårbare

Dit nærvær gør en forskel.

Ensomhed er en almindelig følelse, som de fleste af os oplever fra tid til anden. Når man kæmper med en psykisk lidelse, og er psykisk sårbar, kan ensomheden fylde endnu mere, fordi mange lever en endnu mere isoleret tilværelse end den ensomme, som ikke er psykisk sårbare. Hos Besøgstjenesten for psykisk sårbare vil vi rigtig gerne være med til at gøre en forskel for mennesker, der kæmper med psykiske lidelser og ensomhed. Vi matcher den psykiske sårbare op med en frivillig besøgsven, som kommer på besøg nogle gange om måneden, og som har tid og overskud til at snakke, lytte og rumme.

Formålet med tjenesten er ikke at yde behandling eller terapi, men at skabe ligeværdigt samvær mellem mennesker. Et par besøg om måneden kan gøre en stor forskel for en gruppe af borgere som i den grad fortjener en håndsrækning.

Vil du høre mere om Besøgstjenesten for psykisk sårbare, eller have muligheden for at blive frivillig i tjenesten? Så kontakt Marlene Mikkelsen på telefon 41 96 11 13 eller send en mail til rkh.besog.sind@rodekors.dk. Du kan også kontakte Røde Kors Hovedstaden på 38 33 64 00 eller sende en mail til hovedstaden@rodekors.dk.

Læs en artikel om Tine der er frivillig i Besøgstjenesten for psykisk sårbare her.